til forsiden
 
 

Kurser for ledige

 

Grafisk produktion for arkitekter og designere

Type Kursus for ledige
Varighed 6 uger / mulighed for 4 ugers uddannelsespraktik
Tidspunkt Dagligt 9:15-14:45
Pris Kontakt os
Dato(er) 4. januar (slutdato: 12. februar)
1. marts (slutdato: 16. april)

 

Bemærk: For ledige i 2. ledighedsperiode er der efterfølgende mulighed for 4 ugers uddannelsespraktik i en relevant virksomhed. En praktikplads som Futurecom Århus er med til at formidle.

Formål med kurset

At give ledige arkitekter en bredere IT-opkvalificering i form af et 6 ugers kursus med individuel coaching og jobklub. Fokus vil være rettet mod at søge job i andre eller beslægtede brancher end de jobs der normalt ville søges. De grafiske kompetencer styrker den ledige i de allerede op­nåede kvalifikationer inden for design, rum, kreativitet og layout. Kompetencer der med fordel vil kunne benyttes i beslægtede brancher.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledige arkitekter og designere.

Futurecom Århus tilbyder et samlet grundkursus, hvor du med udgangspunkt i programmerne 3ds max og Rhino bliver introduceret til den spændende 3D-verdens modellering, tekstur og lyssætning og animation.

3D-teknologien sætter alt i et nyt perspektiv, når to flade dimensioner bliver til dybde, dynamik og form. Derfor er den tredje dimension eftertragtet - på internettet, på tegnestuen, på multi­medieprojektet og på arbejdsmarkedet ...

På kurset får du en grundig indføring i 3d-teknologiens univers, virkemidler og teknik, og du får en overbygning, der giver dine eksisterende kundskaber et attraktivt løft.

I praksis arbejdes der med forskellige objekter og tableauer, som bygges op fra bunden og lyssættes.

På grund af den hurtige udvikling på området, er det vigtigt at man lærer at uddanne/opdatere sig selv. Deltagere på kurset får derfor en række links, for selv at kunne følge med i 3D-udviklingen på internettet.

Programmerne 3ds Max og Rhino er et godt bud på allround-programmer, som kan lidt af hvert. Alt efter niveau og tid arbejder vi med en eller flere af tre modelleringsmetoder, som er: Spline/Shape modelling, Mesh modelling og Nurbs modelling. Vi bygger en række objekter der skal ’pakkes ind’ i en tekstur, og lyssættes.

For yderligere information og tilmelding kontakt Lone Wenneberg på 86 13 75 19.

Individuel Coaching

Forløbet startes med en dybdegående samtale af 1 times varighed med en coach/underviser, der følger deltagerne gennem hele forløbet. Her samles der op på personlige mål, handlings­planer, færdigheder og kompetencer. Der opnås enighed om den målsætning, der herefter følges og handles ud fra i den ugentlige jobklub.

Efterfølgende møder du til en individuel samtale 1 gang hver 2. uge, hvor den personlige handlingsplan gennemgås.

Jobklub

Hver anden uge er der jobklubdag. Her fokuseres der på forskellige relevante emner inden for afklaring, jobsøgning, personlig branding, aktivering af netværk osv. Dagen giver rig mulighed for råd, inspiration og vejledning til jobsøgningen.

Indhold og opbygning

Uge 1: Illustrator CS4, 3 dage
Photoshop CS4 i forhold til 3d visualisering, 2 dage
Uge 2: Photoshop CS4, 1 dag
Jobklubdag, 1 dag
3ds max, 3 dage
Uge 3: 3ds max, 5 dage
Uge 4: 3ds max, 4 dage
Jobklubdag, 1 dag
Uge 5: Rhino, 5 dage
Uge 6: Projekt, 4 dage
Jobklubdag, 1 dag

 

Download folder

Download PDF-folder om kurset her.

Videoklip

Se videoklip om vores kurser her.

 
 
  © 1999-2009, Futurecom Århus ApS. Terms of Use. Privacy Policy.